Skak er for alle, så kom og spil. Du er pige, dreng, mand, kvinde. Og du er måske mellem 8 år og 80 år. Morsø Skakklub har ikke nogen krav til, hvor god man skal være til skak. Men vi forventer dog, at du kender de basale regler, som hvad brikkerne hedder og hvordan de flyttes, resten skal vi nok lære dig. Det vigtigste er, at du har stor lyst til at spille skak og er interesseret i at lære mere. Kom og prøv et par gange inden du beslutter dig for, om du vil være medlem hos os.