Simultanskak med Jesper Thybo

Jesper er tilbage!

Torsdag den 19. september får Morsø Skakklub besøg af International Skakmester Jesper Thybo, som kommer tilbage til barndomsklubben for at spille simultanskak med klubbens medlemmer. Jesper vil desuden holde et lille foredrag om sine oplevelser med skak på højt plan og spille et parti igennem på et stort magnetisk demonstrationsbræt, så alle kan følge med. I 2017 blev Jesper Europamester i U18-gruppen, og det er et af partierne fra denne turnering, som han vil gennemgå.

Gratis medlemskab i et år!

Morsø Skakklub opfordrer alle skakinteresserede til at komme og spille simultanskak mod Jesper torsdag den 19. september. Arrangementet er gratis for alle, men da der er begrænsede pladser, er det nødvendigt at melde sig til hurtigst muligt på info@morsskak.dk eller ved at ringe til holdleder Claus Hansen på tlf. 51978197. Alle fremmødte får desuden et tilbud om gratis medlemskab af Morsø Skakklub i ét år, læs mere.

Alle mod Jesper

Simultanskak er alle mod 1. Så i princippet er det Jesper mod Danmark. I praksis vil der dog kun være plads til 25-30 personer i mødelokalerne på Morsø Folkebibliotek, så meld dig til allerede i dag. Bordene placeres i en hestesko og Jesper vil gå rundt fra spiller til spiller. Man skal vente med at gøre sit træk, til Jesper kommer hen til en, således, at han kan se trækket.

Hvor og Hvornår

Torsdag den 19. september 2019, kl. 19 –
Morsø Folkebibliotek, mødelokalerne på 2. sal.

Arrangementet er åbent og gratis for alle skakinteresserede!
Men der er begrænsede pladser, så meld dig til hurtigt på info@morsskak.dk eller tlf. 51978197.
Medlemmer af Morsø Skakklub behøver ikke at melde sig til, de møder bare op!